Introduktion til industrialiseringen

I Danmark fandt industrialiseringen sted fra 1830-1914 og i denne periode kom der for alvor gang i industrien.

I perioden 1814-1830 var Danmark ramt af en hård landbrugskrise som resultat af statens bankerot i 1813 og de faldende kornpriser i perioden efter krigsafslutningen. Men omkring 1830 ændredes Danmarks situation, idet det danske samfund blev koblet på den industrielle revolution der var i gang i England. Maskinel masseproduktion og anvendelse af dampkraft var i gang med at revolutionere de vesteuropæiske lande. Samtidig begyndte kornpriserne atter at stige, hvilket betød stor fremgang for Danmarks økonomi, da England begyndte at opkøbe korn af Danmark. Fra 1850 aftog England over 50% af Danmarks korneksport. Perioden 1830 til 1870 var korn afgørende for landbrugets udvikling og omtales derfor som kornsalgsperioden. Den økonomiske fremgang betød en stor velstandsstigning, der gav landbruget mulighed for at investere i moderniseret drift og dermed øge produktionen. Fra 1820 til 1870 voksede arbejdsstyrken i landbruget med næsten 50%. Den positive udvikling i landbruget smittede også af på byerne hvor købstæderne voksede. Landbrugets større købekraft gav grundlag for en spirende industri. Der blev anlagt teglværker, sæbesyderier, garverier, spinderier og væverier der alle sammen forarbejdede råvarer fra landbruget. I starten var de fleste af disse virksomheder på landet, men efterhånden kom købstæderne også med. Her grundlagdes maskinværksteder og jernstøberier, der solgte deres varer til landbruget.

Den industrielle vækst betød en stor stigning i befolkningstallet. Fra 1818 til 1870 voksede antallet af danskere imidlertid fra 1 million til 1,8 million. Forklaringerne i denne dristige stigning er at ernæringen blev forbedret, hygiejnen blev bedre og dermed faldt dødeligheden også. Industrialiseringen betød dermed ikke kun økonomisk fremgang og teknologisk udvikling i form af jernbaner og dampkraft men også en udvikling i det danske befolkningstal.

- Camilla