I perioden op til 1870 havde landbruget oplevet en gunstig periode med stigende kornpriser og voksende eksport, det var mildes talt en succes tid for Danmark. Danmark kunne producere korn til en lav lønning og derefter sælge det dyrt pga. den store efterspørgsel, hvilket gav en økonomisk udvikling. En anden ting som gav Danmark et skub i den rigtige retning var teknologisk udvikling som førte til nye og bedre redskaber til at udføre høstarbejde. Efter Danmark havde tabt Sønderjylland i 1864, havde Danmark kæmpede videre med en kampgejst de beskrev således: "hvad udad tabes, det skal indad vindes" og det må man sige at Danmark tog til sig, og landbrugsuccesen erstattet deres tab af Sønderjylland.
Men succesen varede ikke evigt! Danmark var afhængigt af verdensmarkedet, og i 1876 skete der en radikal ændring, priserne på kornet faldt gevaldigt, hvilket selvfølgelig svækkede danskernes indkomst, men endnu være var det nu pga. jernbanelinjer og dampskibstransport blevet muligt for amerikanerne og russerne at sælgekorn til store dele af Vesteuropa, og de to stormagter var ikke til at konkurrere med pga. deres korn var bedre kvalitet og prisen var faldet med 25% på ti år, så fortjenesten er ikke længere optimal, og Danmark frygtede endnu et nederlag.
Løsningen på krisen blev en storstillet omlægning, så hovedvægten nu blev lagt på færdigt forarbejdede animalske produkter, dvs. at Danmark nu vente fokus og begyndte at producere ting som smør og svinekød, hvilket skete i takt med dannelsen af andelsbevægelsen. Grunden til at Danmark tog denne beslutning skyldes at det var en område hvor Danmark kunne være konkurrencedygtige, det skyldes at svinekød havde nemlig stabile priser, og smør var dyre i England, så nu fandt andre lande Danmark som interessante handelsmænd. for at øge produktion af animalske vare, begyndte Danmark og benytte de tidligere kornmarker til at dyrker foderafgrøder til dyrene, ja ligefrem importere korn og foderstoffer til det stærkt voksende dyreforhold. For at øge produktionen indgik danskerne et sammenarbejde: hver gård(de små) producerede en klump smør, så meget de nu kunne og solgte det videre til byens købmand, købmanden fik en masse klumper smør som han blandede sammen, denne fremstilling blev kaldt bondesmør og kunne sælges til en lav pris. De store gårde kunne lave en mere professionel fremstilling af smør, det skyldes at de havde flere køer og bedre foder, deres smør blev kaldt "herregårdssmør" og prisen var op til 50% højre end bondesmør.
- Mie
Ingen kommentarer:
Send en kommentar