Arbejdernes arbejdsvilkår

Arbejdernes vilkår i slutningen af 1900-tallet var meget dårlige. Der var ingen penge, specielt i byerne, da der kom urbanisering. Når folk kom til byerne så kunne cheferne og butikkerne tillade sig at give arbejderne lave lønninger. Hvis de ikke ville have jobbet, så gav de det bare videre til de næste der stod i kø. Generelt i hele Danamark var arbejdsfamilierne ikke særlig godt stillet, og man skulle arbejde hårdt for at få mad på bordet.

Dette belyses i kilden: ”En kvinde fortæller i 1927”, som er en førstehåndskilde, hvor man bl.a. hører om hendes families arbejdsvilkår og levemåde. Faren i familien arbejder som væver, et fysisk hårdt og dårlig betalt arbejde. Det var urimelige arbejdstider, så de sled ofte deres kroppe op: ”Det var en tilværelse i yderst fattigdom, trods det at far altid havde nok at bestille og sled og slæbte i det. Om sommeren fra dagen begyndte til dagen begyndte at gry til efter sol var gået ned, og om vinteren fra morgen tidlig til aften sen.”

Kilden kan også belyse de dårlige levevilkår, og den dårlige enæring familien måtte leve med. Kosten var utrolig næringsfattig, hvilket vi tydligt kan se i det følgende citat: ”Vor kost bestod af mælkebrød om morgenen, grød eller øllebrød om middagen og mellemmadder med smør, fedt og til tider sirup på til aften.” Denne ringe kost gjorde det meget svært for kroppen at skulle gennemføre dette hårde arbejde. Det eneste tidspunkt de kunne spise godt, var når kunderne kom med ”trendskøb” som betaling for vævet (trendt).

Industrialiseringen gjorde at der kom en helt ny samfundsgruppe, nemlig arbejdene, som gjorde fagforeningerne opstod. Disse opstod for at sørge for bedre arbejdsvilkår såsom ordentlige lønninger og arbejdstider. Vi kan igen i kilden se at kvindens far derved får mulighed for arbejde i Horsens. Dette gør at de får bedre levevilkår, kost, boligforhold, og en større indkomst. ”Vi fik en stue og køkken i Borgergade nr. 3, baghuset. Min bedstemor boede i samme hus. Nu mærkede vi snart, at der kom flere penge til huset. Vi fik bedre kost, og kaffe var ikke så sjælden en vare mere. Senere fik vi 2-værelset lejlighed. Et klædeskab, nyt bord og et par stole mere blev købt ind efterhånden. Og far havde det meget bedre – her skulle man kun arbejde fra kl. 6 morgen til kl. 6 aften med halvanden time middag, hvor han kom hjem for at spise, og hver lørdag kom han hjem med ugelønnen. Arbejdet på fabrikken var kun børneleg ved siden af håndvæven.”

Ud fra en anden kilde: ”Den årlige arbejdstid for maskinarbejdere hos J.G.A. Eickhoff” som er en tabel over arbejdstimer fra 1850-1914. Tallene repræsenterer formentlig de fleste mandelige faglærte arbejdere i København. Dette kan jo også sættes parallet til andre store byer som f.eks. Horsens.

Periode	Normal-timer	Overarbejds-timer	Søndags-timer	Arbejds-timer i alt
1850’erne	3208	157	384	3749
1860’erne	3182	166	390	3738
1870-73	3211	32	392	3635
1880’erne	3012	77	74	3163
1890’erne	2963	62	46	3071
1900-1906	2886	35	15	2901

Arbejderne kommer til byerne og får derved bedre arbejdsvilkår pga. fagforeningernes fremtræden. Fagforeningerne bliver oprettet i årene 1870. Dette vises også tydligt i tabellen.

Arbejderne, der går sammen med fagforeningen, kæmper sammen for bedre lønninger, arbejdstider og vilkår. Fra 1900-1906 er arbedstimerne faldet næsten en tredjedel, og søndagsarbejde er næsten afskaffet. Arbejderne får derved en ugentlig fridag til at komme til hægterne igen. Fagforeningerne blev altså taget godt i mod.

- Marianne, Camilla & Sofia

Landbrugets ændring igennem perioden

I perioden op til 1870 havde landbruget oplevet en gunstig periode med stigende kornpriser og voksende eksport, det var mildes talt en succes tid for Danmark. Danmark kunne producere korn til en lav lønning og derefter sælge det dyrt pga. den store efterspørgsel, hvilket gav en økonomisk udvikling. En anden ting som gav Danmark et skub i den rigtige retning var teknologisk udvikling som førte til nye og bedre redskaber til at udføre høstarbejde. Efter Danmark havde tabt Sønderjylland i 1864, havde Danmark kæmpede videre med en kampgejst de beskrev således: "hvad udad tabes, det skal indad vindes" og det må man sige at Danmark tog til sig, og landbrugsuccesen erstattet deres tab af Sønderjylland.

Men succesen varede ikke evigt! Danmark var afhængigt af verdensmarkedet, og i 1876 skete der en radikal ændring, priserne på kornet faldt gevaldigt, hvilket selvfølgelig svækkede danskernes indkomst, men endnu være var det nu pga. jernbanelinjer og dampskibstransport blevet muligt for amerikanerne og russerne at sælgekorn til store dele af Vesteuropa, og de to stormagter var ikke til at konkurrere med pga. deres korn var bedre kvalitet og prisen var faldet med 25% på ti år, så fortjenesten er ikke længere optimal, og Danmark frygtede endnu et nederlag.

Løsningen på krisen blev en storstillet omlægning, så hovedvægten nu blev lagt på færdigt forarbejdede animalske produkter, dvs. at Danmark nu vente fokus og begyndte at producere ting som smør og svinekød, hvilket skete i takt med dannelsen af andelsbevægelsen. Grunden til at Danmark tog denne beslutning skyldes at det var en område hvor Danmark kunne være konkurrencedygtige, det skyldes at svinekød havde nemlig stabile priser, og smør var dyre i England, så nu fandt andre lande Danmark som interessante handelsmænd. for at øge produktion af animalske vare, begyndte Danmark og benytte de tidligere kornmarker til at dyrker foderafgrøder til dyrene, ja ligefrem importere korn og foderstoffer til det stærkt voksende dyreforhold. For at øge produktionen indgik danskerne et sammenarbejde: hver gård(de små) producerede en klump smør, så meget de nu kunne og solgte det videre til byens købmand, købmanden fik en masse klumper smør som han blandede sammen, denne fremstilling blev kaldt bondesmør og kunne sælges til en lav pris. De store gårde kunne lave en mere professionel fremstilling af smør, det skyldes at de havde flere køer og bedre foder, deres smør blev kaldt "herregårdssmør" og prisen var op til 50% højre end bondesmør.

- Mie

Andelsmejerierne

Hvorfor blev andelsmejerierne oprettet?

Andelsmejeriernes oprettelse gjorde at, bondemændende nu kunne gå sammen og oprette men også selv eje mejerigerne. Dette gjorde at, landmændende nu kunne producere kvalitetsprodukter i mindre brug, og opnå en højere afsætningspris for selv mindre mængder. Centrifugen gjorde det muligt at skabe bedre og billigere produkter, udstyret var dyr, derfor måtte de gå sammen om produktionen.

Før disse andelsmejerier blev oprettet, var der meget dårlige betingelser for landmændende. Da mejeriprodukterne blev forarbejdet hjemme eller på et fælles mejeri, og produkterne blev så opkøbt af levrandører.

Kilde:

Henvises til: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kontrakt-for-strelluf-andelsmejeri-1883/

Denne kilde er en kontrakt fra d. 12. januar 1883, om regler for oprettelsen af Strelluf Andels-Mælkeri.

Denne primære kilde handler om de forskellige regler der er, hvis man vil være med andelsmælkeriet. Kilden er et levn der fortæller os om de bedre forhold, bondemændende fik ved at få samlet produktionen og selv eje mejerierne. Det fortæller os også at de kunne stå stærkere sammen, efter at USA og Rusland primært overtog produktionen af korn, måtte landmændende gå fra vegetation til animalsk produktion.

Kilden fortæller om reglerne der er ved at, lave sådan et andelsmajeri og at bondemændende fik mere retfærdige vilkår.

Her kan vi ses at, der også er visse regler for at være med, og at produkterne skal være friske.

Andels-Mælkeriet oprettes paa Aktier, og af hver Aktie skal Mælken daglig leveres af en Ko, dog har hver Lov til at beholde den Mælk til Husbrug, der behøves. Leverandørerne forpligter sig til at levere sund, ren og uforfalsket Mælk, og Mælkeristen samt Bestyrelsen har Lov til at komme og se efter i Stalden, om Malkningen foretages med tilbørlig Orden og Renhed. Der maa saaledes ikke malkes med vaade hænder eller røres i Gødningen, mens Malkningen finder sted, og Yveret maa renses for Snavs, om saadant maatte findes, inden Malkningen begynder

Her kan man se at, der er orden i sagerne i et andelsmajeri, og der er ingen der snyder nogle, da retningslinjerne er fastlagt. Det fortæller også om bedre vilkår for bønderne.

For Mælken betaler Mælkeriet 14 Øre pr. kande, naar Smørret koster 100 Øre pr. Pd. = Smørudvalgets højeste Notering. For hver 2 Kr., Smørprisen stiger, betales Mælken med ¼ Øre mere pr. Kande, og ligeledes i modsat Fald – mindre, naar Smørprisen gaar nedad.

- Marianne

Introduktion til industrialiseringen

I Danmark fandt industrialiseringen sted fra 1830-1914 og i denne periode kom der for alvor gang i industrien.

I perioden 1814-1830 var Danmark ramt af en hård landbrugskrise som resultat af statens bankerot i 1813 og de faldende kornpriser i perioden efter krigsafslutningen. Men omkring 1830 ændredes Danmarks situation, idet det danske samfund blev koblet på den industrielle revolution der var i gang i England. Maskinel masseproduktion og anvendelse af dampkraft var i gang med at revolutionere de vesteuropæiske lande. Samtidig begyndte kornpriserne atter at stige, hvilket betød stor fremgang for Danmarks økonomi, da England begyndte at opkøbe korn af Danmark. Fra 1850 aftog England over 50% af Danmarks korneksport. Perioden 1830 til 1870 var korn afgørende for landbrugets udvikling og omtales derfor som kornsalgsperioden. Den økonomiske fremgang betød en stor velstandsstigning, der gav landbruget mulighed for at investere i moderniseret drift og dermed øge produktionen. Fra 1820 til 1870 voksede arbejdsstyrken i landbruget med næsten 50%. Den positive udvikling i landbruget smittede også af på byerne hvor købstæderne voksede. Landbrugets større købekraft gav grundlag for en spirende industri. Der blev anlagt teglværker, sæbesyderier, garverier, spinderier og væverier der alle sammen forarbejdede råvarer fra landbruget. I starten var de fleste af disse virksomheder på landet, men efterhånden kom købstæderne også med. Her grundlagdes maskinværksteder og jernstøberier, der solgte deres varer til landbruget.

Den industrielle vækst betød en stor stigning i befolkningstallet. Fra 1818 til 1870 voksede antallet af danskere imidlertid fra 1 million til 1,8 million. Forklaringerne i denne dristige stigning er at ernæringen blev forbedret, hygiejnen blev bedre og dermed faldt dødeligheden også. Industrialiseringen betød dermed ikke kun økonomisk fremgang og teknologisk udvikling i form af jernbaner og dampkraft men også en udvikling i det danske befolkningstal.

- Camilla