Tobolkssystemet

Tobolkssystemet er grundlæggende at der dannes to blokke med forskellige partier. Disse partier afspejlede to forskellige folkegrupper.

Frem til 1901 kæmpede Højre og Venstre om magten.

Efter 1901 kom der to retningslinjer:

Til højre var, højre som blev til Det Konservative folkeparti parti som blev stiftet i 1915, som ville vise at partiet, nu fuldt ud accepterede den lige og almindelige valgret og parlamentarisme. Venstre kom over til Højre efter uoverensstemmelse med dens venstrefølj, over militærudgifternes størrelse i 1905. Disse to partier fandt ud af de havde noget til fælles og gik derfor sammen.

Til Venstre har vi Det Radikale venstre, som tog sig af husmændene og ønskede af bevare det markedsøkonomiske system. Længere ude har vi Socialdemokraterne, som arbejde for et socialistisk samfund med fælleseje af produktionsmidlerne. Socialdemokraterne kom frem som følge af industrialiseringen og var snart det næststørste parti. Selvom de var meget uenige, kunne de alligevel enes om nogle reformer, der var til gavn for den jævne befolkning.

Det Radikale Venstre Dannede regering i 1909-1910 og 1913-1920 støttet af socialdemokratiet

- Marianne

Vedtagelserne af Danmarks grundlov i 1848

Frederik d. 7 sagde på ministermødet d. 22 marts 1848 at han ikke længere ville tage ansvar for de politiske beslutninger, på mødet gav han ansvaret videre til politikkerne, som nu skulle tage alle stor politiske valg. Det betød at Danmark som normalt havde enevælde nu var blevet et konstitutionelt monarki.

D. 5 oktober 1848 blev der valgt en grundlovgivende forsamling, som skulle udarbejde en ny forfatning. Det resulteret i at vi i Danmark fik vores første grundlov i juni 1849, det var den dag Fredrik 7. Kunne underskrive Danmarks rigs grundlov og overrække den til folket, inden den blev underskrevet var den blevet diskuteret I syv måneder I den grundlovgivende forsamling, for at sikre sig at det var den rigtig grundlov for Danmark.

- Mie

Forfatningskampen

Forfatningskampen er en politisk konflikt og magtkamp i Danmark mellem de liberale flertal i Folketinget og det konservative flertal i Landstinget. Kampen strækker sig over tidsperioden 1870-1900.

I 1875 overtog J.B.S. Estrup magten over landsrigets ledelse, hvilket resulterede til gennemførelsen af de provisoriske love. Estrup havde ikke nogen som helst respekt for folkeflertallet. Dette betød at han brugte ”nødparagraffen” i Grundloven der blev indført i 1849. Denne paragraf tillod regeringen at danne love på egen hånd, hvis Rigsdagen ikke kunne mødes. Dette udnyttede Estrup til først at hjemsende Rigsdagen og udstede den før nævnte provisoriske lov. Dette var at manipulere med paragraffen og klart i strid mod tankegangen med Grundloven. Dette resulterede i en kæmpe magtkamp mellem befolkningsgrupperne og ikke mindst de to politiske partier Højre og Venstre.

- Camilla og Sofia