Spørgsmål 1)
Redegør ud fra lektien for årsagerne til de dårlige boligforhold i København.
I anden halvdel af 1800-tallet vokser Danmarks byer ekstremt meget. Dette skyldes at der skal findes boliger til den voksende arbejderklasse, som presser boligmarkedet, og får helt nye boligformer til at vokse frem. Dette indebærer bl.a. sumpede kældre, loftsrum og andre kummerlige boligforhold. Alt dette fremmer en synlig fattigdom og en medfølgende sundhedsfare. Den dårlige hygiejne resultere i en koleraepidemi som udbryder i 1853. Denne ender med at dræbe en stor del af befolkningen.
Årsagerne til de dårlige boligforhold skyldes i høj grad industrialiseringen. Der sker hermed en vandring fra land til by, da bønderne finder langt bedre arbejdsforhold inde i byen. Denne kolossale mængde af mennesker er med til at presse boligmarkedet til det yderste. Pladsen bliver dermed meget trang, og der er slet ikke plads til alle disse mennesker. Dette resulterer i at alternative boligforhold såsom kældre og loftsrum bliver taget i brug. Folk bor nu praktisk som sild i en tønde. Set statisk er lejlighederne nemlig i København mindre end dem i provinsen.
Med dårlig kloakering i byen og alle disse mennesker samlet så tæt, bliver hygiejnen meget hurtigt dårlig. Skrald flyder i de åbne render der løber ned gennem gaden. Overalt er der beskidt. Dette tiltrækker rotter der er befængte med sygdomme, og hurtigt udbryder der en koleraepidemi der kræver tusindvis af dødsofre i København.
- Sofia og Camilla
Spørgsmål 2)
Undersøg ved hjælp af nedenstående link og den vedlagte kilde Byggelovgivningen fra 1869 hvordan der fra officiel side blev forsøgt at forbedre boligforholdende for arbejderne. http://www.brumleby.dk/frontpage.php?olditem=231&pageld=231
Det var med tiden gået op for befolkningen at situationen angående boligforholdende var kritisk, at man boede så tæt op af hinanden og så mange på så få m2 var ikke ligefrem med til at lægge lå på smittespredningen af fx kolera, især lægerne var meget opmærksom på denne situation. Brumleby var en by som blev bygget i 1850’erne og lagde vægt på disse umenneskelige forhold, som de ville ændre. Det var datidens første sociale boligbyggeri for arbejdsklassen, målet med denne slags boliger var at kunne lave billige og samtidige sunde boliger. Det tog dog et stykke tid inden lejlighederne var helt sundhedsvenlige, men da de stod der var der både luft, lys, badeanstal og fællesarealer. Især luft og lidt ekstra plads mellem boligerne skulle være med til at lægge låg på smittespredningen af koleraepidemien og få folket til at trives bedre. I 1869 blev der af samme grund indført en byggelovgivningen, som blev fornyet i 1871 igen, hvor et af kraven b.la. er luft og lys : ”Beboelseslejligheder må ikke indrettes på lofter, medmindre der findes panel mod tagskråningen og vinduer, der kan give tilstrækkelig lysning og luft i lokalet”
-Mie
Spørgsmål 3)
Vurder konsekvenserne af de forbedrede boligforhold
Boligforholdende forbedres og der kommer den første byggestøttelov i 1887. Hermed løses hundrede af familier fra arbejderklassens øvre lag, deres boligproblemer i de næste årtier.
I 1912 bygger arbejderbevægelsensandelsboligforening sit føste byggeri. Men ejendommens størrelsesforhold er de samme, som de gamle og usle bygninger. Dog begynder man, at forbedre hygiejnen, og boligernes tekniske kvalitet er blevet højere. Så dermed var det altså kun den øvre arbejderklasse der fik forbedret sine boligforhold, mens de ufaglærte arbejdere, stadig måtte nøjes med dårlige boligforhold. Processen er langsom men bliver lige så stille bedre og bedre, men helt op i det 20 århundrede kæmper de fattigeste stadig med forholdene.
De bedre arbejdsforhold, kom til gav for arbejdsgiverne, da mere lys, bedre luft højnede moralen og arbejdsviljen blev dermed større.
- Marianne
