Tobolkssystemet

Tobolkssystemet er grundlæggende at der dannes to blokke med forskellige partier. Disse partier afspejlede to forskellige folkegrupper.

Frem til 1901 kæmpede Højre og Venstre om magten.

Efter 1901 kom der to retningslinjer:

Til højre var, højre som blev til Det Konservative folkeparti parti som blev stiftet i 1915, som ville vise at partiet, nu fuldt ud accepterede den lige og almindelige valgret og parlamentarisme. Venstre kom over til Højre efter uoverensstemmelse med dens venstrefølj, over militærudgifternes størrelse i 1905. Disse to partier fandt ud af de havde noget til fælles og gik derfor sammen.

Til Venstre har vi Det Radikale venstre, som tog sig af husmændene og ønskede af bevare det markedsøkonomiske system. Længere ude har vi Socialdemokraterne, som arbejde for et socialistisk samfund med fælleseje af produktionsmidlerne. Socialdemokraterne kom frem som følge af industrialiseringen og var snart det næststørste parti. Selvom de var meget uenige, kunne de alligevel enes om nogle reformer, der var til gavn for den jævne befolkning.

Det Radikale Venstre Dannede regering i 1909-1910 og 1913-1920 støttet af socialdemokratiet

- Marianne

Vedtagelserne af Danmarks grundlov i 1848

Frederik d. 7 sagde på ministermødet d. 22 marts 1848 at han ikke længere ville tage ansvar for de politiske beslutninger, på mødet gav han ansvaret videre til politikkerne, som nu skulle tage alle stor politiske valg. Det betød at Danmark som normalt havde enevælde nu var blevet et konstitutionelt monarki.

D. 5 oktober 1848 blev der valgt en grundlovgivende forsamling, som skulle udarbejde en ny forfatning. Det resulteret i at vi i Danmark fik vores første grundlov i juni 1849, det var den dag Fredrik 7. Kunne underskrive Danmarks rigs grundlov og overrække den til folket, inden den blev underskrevet var den blevet diskuteret I syv måneder I den grundlovgivende forsamling, for at sikre sig at det var den rigtig grundlov for Danmark.

- Mie

Forfatningskampen

Forfatningskampen er en politisk konflikt og magtkamp i Danmark mellem de liberale flertal i Folketinget og det konservative flertal i Landstinget. Kampen strækker sig over tidsperioden 1870-1900.

I 1875 overtog J.B.S. Estrup magten over landsrigets ledelse, hvilket resulterede til gennemførelsen af de provisoriske love. Estrup havde ikke nogen som helst respekt for folkeflertallet. Dette betød at han brugte ”nødparagraffen” i Grundloven der blev indført i 1849. Denne paragraf tillod regeringen at danne love på egen hånd, hvis Rigsdagen ikke kunne mødes. Dette udnyttede Estrup til først at hjemsende Rigsdagen og udstede den før nævnte provisoriske lov. Dette var at manipulere med paragraffen og klart i strid mod tankegangen med Grundloven. Dette resulterede i en kæmpe magtkamp mellem befolkningsgrupperne og ikke mindst de to politiske partier Højre og Venstre.

- Camilla og Sofia

Arbejdernes boligforhold

Spørgsmål 1)

Redegør ud fra lektien for årsagerne til de dårlige boligforhold i København.

I anden halvdel af 1800-tallet vokser Danmarks byer ekstremt meget. Dette skyldes at der skal findes boliger til den voksende arbejderklasse, som presser boligmarkedet, og får helt nye boligformer til at vokse frem. Dette indebærer bl.a. sumpede kældre, loftsrum og andre kummerlige boligforhold. Alt dette fremmer en synlig fattigdom og en medfølgende sundhedsfare. Den dårlige hygiejne resultere i en koleraepidemi som udbryder i 1853. Denne ender med at dræbe en stor del af befolkningen.

Årsagerne til de dårlige boligforhold skyldes i høj grad industrialiseringen. Der sker hermed en vandring fra land til by, da bønderne finder langt bedre arbejdsforhold inde i byen. Denne kolossale mængde af mennesker er med til at presse boligmarkedet til det yderste. Pladsen bliver dermed meget trang, og der er slet ikke plads til alle disse mennesker. Dette resulterer i at alternative boligforhold såsom kældre og loftsrum bliver taget i brug. Folk bor nu praktisk som sild i en tønde. Set statisk er lejlighederne nemlig i København mindre end dem i provinsen.

Med dårlig kloakering i byen og alle disse mennesker samlet så tæt, bliver hygiejnen meget hurtigt dårlig. Skrald flyder i de åbne render der løber ned gennem gaden. Overalt er der beskidt. Dette tiltrækker rotter der er befængte med sygdomme, og hurtigt udbryder der en koleraepidemi der kræver tusindvis af dødsofre i København.

- Sofia og Camilla

Spørgsmål 2)

Undersøg ved hjælp af nedenstående link og den vedlagte kilde Byggelovgivningen fra 1869 hvordan der fra officiel side blev forsøgt at forbedre boligforholdende for arbejderne. http://www.brumleby.dk/frontpage.php?olditem=231&pageld=231

Det var med tiden gået op for befolkningen at situationen angående boligforholdende var kritisk, at man boede så tæt op af hinanden og så mange på så få m² var ikke ligefrem med til at lægge lå på smittespredningen af fx kolera, især lægerne var meget opmærksom på denne situation. Brumleby var en by som blev bygget i 1850’erne og lagde vægt på disse umenneskelige forhold, som de ville ændre. Det var datidens første sociale boligbyggeri for arbejdsklassen, målet med denne slags boliger var at kunne lave billige og samtidige sunde boliger. Det tog dog et stykke tid inden lejlighederne var helt sundhedsvenlige, men da de stod der var der både luft, lys, badeanstal og fællesarealer. Især luft og lidt ekstra plads mellem boligerne skulle være med til at lægge låg på smittespredningen af koleraepidemien og få folket til at trives bedre. I 1869 blev der af samme grund indført en byggelovgivningen, som blev fornyet i 1871 igen, hvor et af kraven b.la. er luft og lys : ”Beboelseslejligheder må ikke indrettes på lofter, medmindre der findes panel mod tagskråningen og vinduer, der kan give tilstrækkelig lysning og luft i lokalet”

-Mie

Spørgsmål 3)

Vurder konsekvenserne af de forbedrede boligforhold

Boligforholdende forbedres og der kommer den første byggestøttelov i 1887. Hermed løses hundrede af familier fra arbejderklassens øvre lag, deres boligproblemer i de næste årtier.

I 1912 bygger arbejderbevægelsensandelsboligforening sit føste byggeri. Men ejendommens størrelsesforhold er de samme, som de gamle og usle bygninger. Dog begynder man, at forbedre hygiejnen, og boligernes tekniske kvalitet er blevet højere. Så dermed var det altså kun den øvre arbejderklasse der fik forbedret sine boligforhold, mens de ufaglærte arbejdere, stadig måtte nøjes med dårlige boligforhold. Processen er langsom men bliver lige så stille bedre og bedre, men helt op i det 20 århundrede kæmper de fattigeste stadig med forholdene.

De bedre arbejdsforhold, kom til gav for arbejdsgiverne, da mere lys, bedre luft højnede moralen og arbejdsviljen blev dermed større.

- Marianne

Peder Madsens Gang

Denne middelalder gade ligger mellem Grønnegade og Østergade, der hvor Ny Østergade ligger i dag.

Gaden var dengang en skændsel for byen, den var skummel og mindede mest af alt om et klamt slumkvarter. Det var en gade hvor de mest fattige boede, forholdende var kummerlige, der var beskidt, der stank og der boede for mange mennesker i lejlighederne. Det var en stor kontrast til Københavns ellers flotte gader.

I dag er gaden ombygget og der befinder sig nu, nogle af byens mest eksklusive butikker, så som Luis Vuitton og Gucci. Det er altså ikke længere et slumkvarter som det var engang, og gadens historie ønsker man ikke at huske mere.

Forholdene i gaden kan man beskrive ud fra 2 kilder vi har læst ”Det Kjøbehavn, der forsvinder” og ”Distriktslægens beretning”.

Ifølge kilden ”Distriktslægens beretning”, som er skrevet af en længe, er forholdende i gaden meget kummerlige. Lægen her forklarer om at det er en sundhedsskadelig gade, luftforholdene i lejlighederne er under det normale, fordi der bor for mange mennesker i hver enkel lejlighed, kroniske lungesygdomme var ikke unormale. Han beskriver at mangel på afløb gør folk syge, gaden var stinkende og uren. Mangel på god ernæring resulterede i skørbug, engelsk syge osv.

”Det Kjøbenhavn, der forsvinder” beretter en forfatteren om den tidligere Peder Madsens Gang. Artiklen er skrevet i perioden, hvor omlægningen af gaden finder sted. Forfatteren husker tilbage på gaden, som en berygtet, væmmelig og ulækker gyde. Han betragter denne del af byen, som en del der skal overleveres til evig glemsel, og han betragter gaden som en skam plet for hovedstaden.

Han mener det er på tide at der bliver gjort noget ved det, og siger det er en glædelig forandring.

Arbejdernes arbejdsvilkår

Arbejdernes vilkår i slutningen af 1900-tallet var meget dårlige. Der var ingen penge, specielt i byerne, da der kom urbanisering. Når folk kom til byerne så kunne cheferne og butikkerne tillade sig at give arbejderne lave lønninger. Hvis de ikke ville have jobbet, så gav de det bare videre til de næste der stod i kø. Generelt i hele Danamark var arbejdsfamilierne ikke særlig godt stillet, og man skulle arbejde hårdt for at få mad på bordet.

Dette belyses i kilden: ”En kvinde fortæller i 1927”, som er en førstehåndskilde, hvor man bl.a. hører om hendes families arbejdsvilkår og levemåde. Faren i familien arbejder som væver, et fysisk hårdt og dårlig betalt arbejde. Det var urimelige arbejdstider, så de sled ofte deres kroppe op: ”Det var en tilværelse i yderst fattigdom, trods det at far altid havde nok at bestille og sled og slæbte i det. Om sommeren fra dagen begyndte til dagen begyndte at gry til efter sol var gået ned, og om vinteren fra morgen tidlig til aften sen.”

Kilden kan også belyse de dårlige levevilkår, og den dårlige enæring familien måtte leve med. Kosten var utrolig næringsfattig, hvilket vi tydligt kan se i det følgende citat: ”Vor kost bestod af mælkebrød om morgenen, grød eller øllebrød om middagen og mellemmadder med smør, fedt og til tider sirup på til aften.” Denne ringe kost gjorde det meget svært for kroppen at skulle gennemføre dette hårde arbejde. Det eneste tidspunkt de kunne spise godt, var når kunderne kom med ”trendskøb” som betaling for vævet (trendt).

Industrialiseringen gjorde at der kom en helt ny samfundsgruppe, nemlig arbejdene, som gjorde fagforeningerne opstod. Disse opstod for at sørge for bedre arbejdsvilkår såsom ordentlige lønninger og arbejdstider. Vi kan igen i kilden se at kvindens far derved får mulighed for arbejde i Horsens. Dette gør at de får bedre levevilkår, kost, boligforhold, og en større indkomst. ”Vi fik en stue og køkken i Borgergade nr. 3, baghuset. Min bedstemor boede i samme hus. Nu mærkede vi snart, at der kom flere penge til huset. Vi fik bedre kost, og kaffe var ikke så sjælden en vare mere. Senere fik vi 2-værelset lejlighed. Et klædeskab, nyt bord og et par stole mere blev købt ind efterhånden. Og far havde det meget bedre – her skulle man kun arbejde fra kl. 6 morgen til kl. 6 aften med halvanden time middag, hvor han kom hjem for at spise, og hver lørdag kom han hjem med ugelønnen. Arbejdet på fabrikken var kun børneleg ved siden af håndvæven.”

Ud fra en anden kilde: ”Den årlige arbejdstid for maskinarbejdere hos J.G.A. Eickhoff” som er en tabel over arbejdstimer fra 1850-1914. Tallene repræsenterer formentlig de fleste mandelige faglærte arbejdere i København. Dette kan jo også sættes parallet til andre store byer som f.eks. Horsens.

Periode	Normal-timer	Overarbejds-timer	Søndags-timer	Arbejds-timer i alt
1850’erne	3208	157	384	3749
1860’erne	3182	166	390	3738
1870-73	3211	32	392	3635
1880’erne	3012	77	74	3163
1890’erne	2963	62	46	3071
1900-1906	2886	35	15	2901

Arbejderne kommer til byerne og får derved bedre arbejdsvilkår pga. fagforeningernes fremtræden. Fagforeningerne bliver oprettet i årene 1870. Dette vises også tydligt i tabellen.

Arbejderne, der går sammen med fagforeningen, kæmper sammen for bedre lønninger, arbejdstider og vilkår. Fra 1900-1906 er arbedstimerne faldet næsten en tredjedel, og søndagsarbejde er næsten afskaffet. Arbejderne får derved en ugentlig fridag til at komme til hægterne igen. Fagforeningerne blev altså taget godt i mod.

- Marianne, Camilla & Sofia

Landbrugets ændring igennem perioden

I perioden op til 1870 havde landbruget oplevet en gunstig periode med stigende kornpriser og voksende eksport, det var mildes talt en succes tid for Danmark. Danmark kunne producere korn til en lav lønning og derefter sælge det dyrt pga. den store efterspørgsel, hvilket gav en økonomisk udvikling. En anden ting som gav Danmark et skub i den rigtige retning var teknologisk udvikling som førte til nye og bedre redskaber til at udføre høstarbejde. Efter Danmark havde tabt Sønderjylland i 1864, havde Danmark kæmpede videre med en kampgejst de beskrev således: "hvad udad tabes, det skal indad vindes" og det må man sige at Danmark tog til sig, og landbrugsuccesen erstattet deres tab af Sønderjylland.

Men succesen varede ikke evigt! Danmark var afhængigt af verdensmarkedet, og i 1876 skete der en radikal ændring, priserne på kornet faldt gevaldigt, hvilket selvfølgelig svækkede danskernes indkomst, men endnu være var det nu pga. jernbanelinjer og dampskibstransport blevet muligt for amerikanerne og russerne at sælgekorn til store dele af Vesteuropa, og de to stormagter var ikke til at konkurrere med pga. deres korn var bedre kvalitet og prisen var faldet med 25% på ti år, så fortjenesten er ikke længere optimal, og Danmark frygtede endnu et nederlag.

Løsningen på krisen blev en storstillet omlægning, så hovedvægten nu blev lagt på færdigt forarbejdede animalske produkter, dvs. at Danmark nu vente fokus og begyndte at producere ting som smør og svinekød, hvilket skete i takt med dannelsen af andelsbevægelsen. Grunden til at Danmark tog denne beslutning skyldes at det var en område hvor Danmark kunne være konkurrencedygtige, det skyldes at svinekød havde nemlig stabile priser, og smør var dyre i England, så nu fandt andre lande Danmark som interessante handelsmænd. for at øge produktion af animalske vare, begyndte Danmark og benytte de tidligere kornmarker til at dyrker foderafgrøder til dyrene, ja ligefrem importere korn og foderstoffer til det stærkt voksende dyreforhold. For at øge produktionen indgik danskerne et sammenarbejde: hver gård(de små) producerede en klump smør, så meget de nu kunne og solgte det videre til byens købmand, købmanden fik en masse klumper smør som han blandede sammen, denne fremstilling blev kaldt bondesmør og kunne sælges til en lav pris. De store gårde kunne lave en mere professionel fremstilling af smør, det skyldes at de havde flere køer og bedre foder, deres smør blev kaldt "herregårdssmør" og prisen var op til 50% højre end bondesmør.

- Mie